Skrevet af Ali Shalfrooshan, Leder af International Assessment R&D
Tidligere udgivet af PSI Talent Management eller Cubiks, før tilstedekommelsen af Talogy.
I løbet af det sidste år har vi set Black Lives Matter-bevægelsen blive bragt frem på grund af ekstremt tragiske omstændigheder. Bevægelsen har været global, og protester er blevet set på tværs af tusindvis af steder helt fra Los Angeles til Seoul. Disse begivenheder har fremhævet spørgsmål omkring ulighed som selve grundlaget for vores samfund og inspireret mange mennesker på tværs af enhver tro, hudfarve og nationalitet til at handle, kommentere, diskutere og overveje disse meget vanskelige spørgsmål direkte.
Disse samtaler og diskussioner har forståeligt nok været udfordrende i betragtning af kompleksiteten af et følsomt emne. Sociale medieplatforme er blevet epicentret for mange af de passionerede diskurser.
På trods af dette genkender de fleste, at der er et behov for at gøre status og revurdere den måde, vores samfund adresserer problemer som dette. På grund af dens betydning kræver denne udfordring grundlæggende ændringer hos vores institutioner såsom uddannelse og regering. Nogle af disse udfordringer er så betydelige, at vi som individer nogle gange føler, at de endda kan virke uoverkommelige. Men, vi har alle magten til at ændre os. I tider, hvor ting virker helt ude af kontrol, hjælper det nogle gange at blive mindet om, hvad vi personligt kan påvirke – hvilket er vores egne handlinger.
En af de vigtigste følelsesmæssige faktorer i forhold til dette problem er, at der er et spejl, der skinner tilbage på os alle, hvilket ikke altid kan være en behagelig oplevelse. Men ligesom alle ting, der er værd at udføre, har de normalt en komponent af vanskeligheder gemt i hjertet. Specifikt rejser de problemer, som vi står over for som samfund, den meget systemiske karakter af bias.
Sindet og de ubevidste bias
Bias omgiver os alle, uanset køn, seksuel orientering, socioøkonomisk status, holdning eller etnicitet. Vi har alle – i større eller mindre grad – både beskæftiget os med en eller anden form for bias eller været dommer i forhold til over bias over for et andet menneske. Disse bias er i de fleste tilfælde ikke en repræsentation af en ondsindet tro, men de er blot en funktion af, hvordan vores hjerner ubevidst og bevidst behandler information, og hvordan vi internaliserer de samfundsnormer, som vi tidligere har været udsat for.
Det menneskelige sind er utroligt. Den er i stand til 1.016 processer i sekundet, og ifølge University of Southern California genererer den gennemsnitlige hjerne 70.000 tanker i løbet af én dag. Dette fremhæver mængden af processer og tanker, som vores hjerner skal håndtere, når der træffes beslutninger, hvor psykologer som en konsekvens foreslår brugen af en række kognitive strategier kaldet heuristik til at løse dette.
Heuristik er ret bredt og kan dække over en række kognitive processer. Der er så mange forskellige heuristika, som vores hjerne anvender (genkendelsesheuristik, flydende heuristik, afvejning, social heuristik osv.). Vi forstår endnu ikke fuldt ud, hvordan heuristik udtrykkeligt manifesterer sig i form af bias. Ikke desto mindre giver det en del af forklaringen på, hvorfor bias er noget, vores hjerner gør, på trods af, at vores intentioner typisk er både velmenende og inkluderende.
I sidste ende er den gode nyhed, at så længe vi er åbne over for at acceptere, at bias er en del af vores hjernes funktion, er vi i stand til at tage det første skridt i retning mod at løse de grundlæggende problemer. Ved at acceptere, at vi kan have bias, er vi bedre i stand til at kunne stille spørgsmålstegn til os selv og prøve at overveje, hvordan vi proaktivt forbedrer situationen. Det næste – og endnu vigtigere – skridt er, at vi er åbne over for, hvordan nogle af disse bias kan komme til udtryk og sikre, at det ikke påvirker vores handlinger.
Baseret på vores egen forskning findes der et sæt af adfærdsmønstre, som vi alle kan implementere i selskab med andre, som potentielt kan opveje og afbøde nogle af disse ubevidste tanker, som vi har. Ved at udvikle og forbedre vores adfærd er der større sandsynlighed for, at vi lærer, vokser og forstår andre mennesker.
Vores adfærd indeholder løsningen
For nogle år siden blev mine kolleger og jeg engageret af en stor organisation i den offentlige sektor for at identificere den adfærd, som understøttede en persons evne til at arbejde retfærdigt, respektfuldt og til at engagere sig med alle typer af mennesker, uanset hvor ens eller hvor forskellige de selv måtte være. Målet med dette projekt var at adressere spørgsmål omkring ulighed og eksklusion direkte ved at forbedre vores forståelse af et begreb, som betegnes som “interkulturel kompetence.”
Forskningen var ikke kun fokuseret på forskelle relateret til etnicitet, men den afspejlede alle de områder, hvor vi som mennesker kan være forskellige, hvilket kan være vores meninger, seksualitet, køn, handicap- eller økonomiske status blot for at nævne nogle få. I løbet af de sidste århundreder har vi set alle former for mangfoldighed, som har resulteret i både friktion og vrede. Men med sociale medier har friktionen aldrig været mere synlig. Det særligt ironiske, er, at der aldrig har været flere beviser for værdien organisationer, der byder diversitet velkommen, er blevet vist til at give opbakning til bedre beslutningstagning, innovation og medarbejders engagement.
For at forstå dette problem mere fuldstændigt, gennemførte vi en række omfattende jobsamtaler med over 20 forskellige ledere og ledere ved at benytte to separate metoder: “Kritisk Incident-teknikken” og “Repertory Grid-teknikken.” Ved at benytte disse metoder blev de interviewede personer bedt om at sammenligne effektive og ineffektive individer i forhold til kulturel kompetence, hvilket gjorde det muligt for os at se dybt ind i problemstillingen med i alt 245 separate adfærdstræk identificeret i forskningen. Undersøgelses- og præstationsdata blev desuden indsamlet ud fra en stikprøve på 296 ledere og medarbejdere for at hjælpe med at validere modellen.
Ved hjælp af disse data og andre indsamlede oplysninger blev en model med seks vigtige adfærdstræk identificeret. Ved at demonstrere denne adfærd mere regelmæssigt, vil vi være bedre placeret til at arbejde mere effektivt sammen med andre og være i stand til at lære af andre, som er anderledes end os selv.
- Empati: Forstår og viser følsomhed over for andres perspektiv, synspunkter og bekymringer uanset deres baggrund.
- Opbygning af relationer: Opbygger effektivt relationer med mennesker fra en bred vifte af forskellige baggrunde og etablerer relationer samt tillid.
- Åbent sind: Er tolerant og ikke-dømmende i omgangen med andre menneske, undgår antagelser og forforståelser og behandler hver enkelt person samt situation separat.
- Ukuelighed Er selvsikker og robust, forbliver rolig, fattet og kontrolleret i deres svar.
- Fleksibilitet: Tilpasser tilgangen til forskellige individer, identificerer løsninger baseret på deres specifikke behov og baggrund.
- Orientering mod læring: Søger at lære og udvikle sig, tager skridt mod at udfylde huller i færdigheder og viden (f.eks. i forhold til forskellige kulturer og samfund) og er åben for nye erfaringer samt ny information.
Jeg finder disse nøglekomponenter vigtige at reflektere over især i disse tider, da de hjælper med at guide min egen adfærd og sikre, at jeg handler på en måde, som er i overensstemmelse med mine værdier. Fordi vores styrke ligger i vores forskelligheder ikke i vores ligheder.
I løbet af de næste par uger vil jeg dele en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan hver af disse adfærdsmønstre kan udvikles, og hvordan vi kan benytte dem til at sikre, at vi arbejder mere effektivt sammen.
